Aalborg Kommunes stigende indbyggertal kræver en vækst i arbejdspladser. Derfor intensiverer kommunen sin internationale satsning med flere millioner kroner for at trække flere virksomheder til Aalborg.
Aalborg Kommune vil i højere grad satse på at tiltrække virksomheder nationalt og internationalt. Derfor øges investeringen i initiativet Invest in Aalborg, hvor det årlige budget opjusteres fra 2,5 millioner til 7 millioner kroner fra 2021. Indsatsen har eksisteret siden 2016 og har blandt andre tiltrukket flere investorer inden for grøn energi og IT. Aalborg Byråd har besluttet at intensivere indsatsen som en del af Aalborg Kommunes budget for 2021-2024.
Befolkningstallet øges årligt med ca. 2.500 i Aalborg Kommune. Derfor er det essentielt at tiltrække investeringer og sikre en stabil vækst i antallet af arbejdspladser.
På tværs af den private og den offentlige sektor er der i alt 108.000 jobs i kommunen, hvoraf 26 procent af medarbejderne i den private sektor er beskæftiget i virksomheder med udenlandske ejere. Det vidner om et stort potentiale for at skabe arbejdspladser gennem internationale investeringer i området.
Det øgede budget betyder, at indsatsen intensiveres, og holdet bag Invest in Aalborg udvides i form af flere ansættelser. Opgaverne består blandt andet i at introducere Aalborg og Nordjylland for interessante virksomheder, aktører og samarbejdspartnere.
Invest In Aalborg er en del af Aalborg Kommune og arbejder blandt andre tæt sammen med kommunens erhvervsafdeling, BusinessAalborg. Invest in Aalborg får fremadrettet til huse i kontorfællesskabet GrowAAL City.
Læs mere om Invest in Aalborg på www.investinaalborg.dk
Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune, kontaktes via leder af kommunikation Kirja Holland, tlf. 2520 1608
Poul Knudsgaard, erhvervsdirektør i Aalborg Kommune samt Head of Invest in Aalborg, tlf. 2086 8621
Catharina Vinther Engqvist, Head of Foreign Direct Investments i Invest in Aalborg, tlf. 2520 0128

Kilde / Logo / Foto: Aalborg Kommune
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.