PRESSEMEDDELELSE: Canon præsenterer samarbejde med deres første nordiske videograf

30. marts 2020
·
Canon Danmark

I november 2019 lancerede Canon en ny kortfilmfestival og -konkurrence ved navn ”15 Second Film Festival”. Alle foto-interesserede og videoentusiaster i Norden blev inviteret til at skabe korte historier på 15 sekunder som en hyldest til videofortællingens magi.

Konkurrencens hovedpræmie var et Canon EOS R-kamera med et RF 24-105mm-objektiv samt titlen som Canon Nordic Filmmaker. Vinderen Margarita Sheremet er den første, der får lov til at bære titlen. Canons Nordiske Fotografer har tidligere primært fokuseret på still-fotografering, og med konkurrencen ønskede Canon at understrege, at virksomhedens avancerede teknologi egner sig lige så godt til videooptagelser som til traditionel fotografering. Vinderen blev valgt af en erfaren filmjury med den prisvindende filminstruktør Pernille Rose Grønkjær som formand.

Sheremets vinderfilm med titlen Moments er kraftigt inspireret af Virginia Woolf, de passerende øjeblikkes flygtige natur og en rejse til Californien. Den snart 25-årige freelancefotograf finder inspiration i musik, film, bøger, mode og sin egen barndom.

Sheremet er især imponeret af sit nye kamera og dets unikke kvaliteter som for eksempel dets hastighed. Hun glæder sig også til sit fremtidige samarbejde med Canon.

Det, der imponerer mig mest ved mit nye Canon EOS R, er kvaliteten. Jeg har aldrig før haft et kamera med full-format-sensor. Hvert eneste skud er fantastisk, og jeg bliver ikke træt af det lige foreløbig. Jeg håber, at dette er starten på et langt samarbejde med Canon, hvor jeg kan åbne nye døre til levende billeder“, sagde Sheremet. 

Mere information findes her: canon.dk › canon-nordic-filmmaker-margarita-sheremet

PRESSEMEDDELELSE: Canon præsenterer samarbejde med deres første nordiske videograf

Kilde / Logo / Foto: Canon Danmark

Følg Pressemeddelelse

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Seneste pressemeddelelser

2. september 2026
Danske virksomheder kan fra i dag sende deres pressemeddelelser direkte til 1.003 verificerede danske redaktioner — og bagefter se, præcis hvilke medi...
2. maj 2026
Det er 10. gang at den verdensberømte tattoofestival Prison Ink indtager Fængslet i Horsens i Kristi Himmelfartsferien fra d. 14. – 16. maj. Tatoverin...